Tabernacle Twins AW12

02 feb 2012

skrevet af Lea Anna Petersen

Tabernacle Twins AW12

Det kan muligvis forekomme som et lidt aparte navn, og det er da heller ikke et helt ordinært brand, som designduoen bag Tabernacle Twins har skabt.

The Tabernacle Twins er duoens imaginære muser. For hver kollektion følger man endnu et kapitel i tvillingernes fantasifulde rejse, som senere virkeliggøres i tøjet, der både er rigt på faver, mønstre og prints.

Efter at have set en kollektion, hvis farvepalette næsten udelukkende var sort i sort, var det rart med en ordentlig gang farvelade leg. Kollektionen inkluderede blandt andet en kombination af oversize strik, stramtsiddende heldragter i grafisk print og løse, lette kjoler. Alt sammen i et stort mix af materiale, pasform, farver og mønstre.  Jeg kunne især godt lide deres fintmaskede, tofarvede, løse strik cardigans.

Hvis jeg skal sætte min finger på nogle af de ting, som jeg ikke synes fungerede specielt godt, så bliver jeg altså nødt til at nævne den store frakke/vest i et gult og sort print. Den ellers så pæne model, som man havde valgt at iføre denne rædsel, så pludselig ud som om, at hun lige havde taget 20 kilo på ude i omklædningen (hun kunne sikkert godt trænge til det, men alligevel).

Tabernacle Twins show var et af de korte af slagsen, og jeg syntes godt man kunne fornemme, at det er et forholdsvist ungt brand, som stadig har meget at lære.

 


Skriv en kommentar

© 2012 FormulaFashion