Og på den måde kom jeg let og elefant frem til emnet for dette indlæg – nemlig den fartglade, hiphop-elskende, bling bling øreringe-bærende, altid tweetende mr. Lewis Hamilton. I går deltog han i et fotoshoot for den sweiziske high-end urproducent IWC. Her kan i se et “behind the scene” billede fra shootet.

Jeg føler mig som et beskidt, utro og som sagt også et skide misundeligt hunkønsvæsen lige nu. Kilden til min misundelse finder man pt. på Rådhuspladsen, hvor massevis af superstjerne i superbilser starter årets Gumball 3000 rally. Til dem der ikke ved det, ender Gumball 3000 i Monaco i næste weekend, hvor deltagerne selvfølgelig afslutter rallyet  med at overvære en helt anden motorsportsbegivenhed – Monacos Grand Prix.

Jeg vil også til Monacos Grand Prix!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Tilbage i 2010 indgik de to entreprenører Sir Richard Branson og Tony Fernandez et vædemål om hvis Formel 1 hold (henholdsvis Virgin Racing og Lotus Racing) ville slutte 2010 sæsonen med den bedste placering.  Taberen af vædemålet skulle arbejde som stewardesse på vinderens fly under en velgørenhedsflyvning – med alt hvad dertil hører af høje hæle, nylonstrømper og fuld makeup.

Som i måske husker sluttede Lotus Racing på 10. pladsen foran Virgin Racing på 12. pladsen i konstruktørernes mesterskab i 2010, og vovehalsen Richard Branson stod derfor tilbage som taberen i mere end én forstand.

I dag var tiden så kommet, hvor vædemålet skulle føres ud i livet, og jeg tror ikke jeg fornærmer nogen, når jeg siger, at Richard Branson ikke umiddelbart gør sig godt som kvinde. Døm selv:

Tidligere i dag snakkede Sara Bro og David Mandel fra radioprogrammet ”Sara og David på P3” med Nicolas Kiesa. Grunden til at Sara og David havde ringet hr. Kiesa op var, at de havde modtaget en sms fra en formel 1-elskende lytter. Gæt lige hvem den lytter var.

I kan høre eller genhøre programmet her. Formel 1-snakken går i gang efter ca. 1 time og 40 minutter.

Opdatering: For at det ikke skal være løgn, så er titlen på dette indlæg ikke længere en mindre modifikation af virkeligheden – det er rent faktisk selve den virkeligste virkelige virkelighed! Hør selv efter her (ca. 2 timer og 49 minutter inde i programmet).

Når man så er blevet smittet godt og grundigt, er der to måder at se formel 1 på: via sit TV eller live på banen.

TV:

Formel 1 er en af verdens mest æstetisk smukke sportgrene (jo det er!), og efter at TV-stationerne er begyndt at vise løbene i hd kvalitet, er det blevet ekstra lækkert at se på.

På TV får man  (næsten) alle detaljerne med, og hvis ellers kommentatorerne kan finde ud af at holde styr på, hvem der kører i hvilke biler, så er det rigtig fedt at se formel 1 i TV.

Live:

Men uanset hvor flot billedet står på ens TV, og hvor gode kommentatorerne er, så vil den ultimative måde at opleve formel 1 (for mit vedkommende i hvert fald) altid være live.

Når man er til et formel 1-løb, får man en helhedsoplevelse, som man ikke kan efterligne i TV-dækningen.  Jeg husker selv tydeligt den første gang jeg hørte de brølende biler drøne forbi mig på Spa Francorchamps. Den lyd oplever man altså ikke på samme måde, når man ser formel 1 via tossekassen! Til gengæld kan man godt have svært ved at følge ordentligt med i løbet, når man oplever formel 1 live, især hvis man ikke lige har udsyn til en storskærm (eller hvis man ikke er så god til flamsk).

Det er naturligvis en oplevelse at komme til formel 1 uanset hvor i verden det foregår, men jeg synes nu at der er noget specielt over de europæiske løb.

I dag er der præcis en måned til at formel 1-karavanen vender ryggen til Asien og i stedet retter blikket mod årets første europæiske Grand Prix på Circuit de Catalunya i Spanien. Sidste års Grand Prix på den spanske racerbane var et særdeles begivenhedsrigt et af slagsen. Maldonado tog sin første (og måske sidste?) sejr i sin formel 1-karriere, hvilket også betød, at Williams fik deres første sejr i 8 år. Glæde blev dog hurtigt erstattet af frygt, da der udbrød brand i Williams garageanlæg umiddelbart efter løbet.

Med sidstenævnte hændelse i klar erindring,  må vi ikke håbe, at årets løb på Circuit de Catalunya bliver helt så begivenhedsrigt som sidste års. En brøkdel kan sagtens gøre det.

Apropos årets første europæiske løb, kan man faktisk være så heldig at vinde billetter til det spanske Grand Prix, så man selv kan komme ned og mærke suset.

Summe summarum: formel 1 skal ses, og det skal helst ses live!

Nedenfor har jeg samlet et lille galleri over nogle af billederne fra magasinet. Læg særligt mærke til selve forsidebilledet – Paul di Restas ansigtsudtryk er intet mindre end priceless. Der er vist ingen tvivl om, hvem af de tre forsidefolk der befinder sig i sit rette element, og hvem der ikke er.

Dette er dog ikke første gang Jenson Button har stiftet bekendtskab med Vogue. Sidste år kunne man ligeledes læse et interview med den tidligere verdensmester i den italienske udgave af modemagasinet.

Today Nadia finally got her new Kimi Räikkönen tattoo, and it turned out really great! But now I also want a new tattoo…

Bright Side Tattoo

På side 40 i det nye Euroman er der en lille gennemgang af 6 forskellige begivenheder i formel 1-historien. Det skal siges, at jeg i forvejen er (mere eller mindre) fast læser af Euroman (på trods af deres forkærlighed for Appleprodukter og svimlende dyre ure) og min svaghed for det originale mandeblad bliver ikke mindre af, at de skriver om formel 1. Der er dog et lille meeeeeeeen:

For det er nemlig ikke alle facts de har ramt helt plet på. Bl.a. skriver de til sidst i gennemgangen, at der er 20 løb i denne sæson, men der er som bekendt kun 19. Derudover skriver de også, at McLaren blev smidt helt ud af VM i 2007 som følge af ”Spygate” kontroversen, men  for at være helt præcis blev de kun udelukket fra konstruktørernes mesterskab – Alonso og Hamilton kunne stadig kæmpe med om kørernes.

Jeg er dog ved mit storsindede “jeg” i dag (det er jo lørdag), og jeg kan derfor godt tilgive Euroman for deres småfejl. Er jeg ikke sød?