Danish Motorsport Award

Danish Motorsport Award

Det er ikke kun modebranchen, som fejre sig selv i øjeblikket. Også den danske motorsportsverden uddeler kindkys, skulderklap og andre anerkende gestikuleringer til hinanden.

I går aftes løb Danish Motorsport Award (DMSA) af stablen i Cirkusbygningen i København, med Jimmy Bøjgaard og Heidi Frederikke Rasmussen fra TV2 som værter for det store show. Her uddelte Dansk Automobil Sport Union (DASU) og Dansk Motor Union (DMU) et hav af fornemme priser til Danmarks største talenter på to og fire hjul.

Blandt vinderne var (ikke overraskende) mr. Le Mans himself, Tom Kristensen, som kunne køre hjem med B.T prisen. Den ottedobbelte Le Mans vinder vandt dermed en pris, som forventes at blive startskuddet til en egentlig etablering af en dansk motorsports hall-of-fame. Udover ham blev det store danske Formel 1 håb, Kevin Magnussen, også hædret med prisen for årets motorsportstalent. Kevin blev i 2011 nr. 2 i det engelske Formel 3 mesterskab med 7 sejre i løbet af sæsonen, og vi er rigtig mange, som spår ham en lovende karriere inde for motorsportsverdenen og forhåbentlig også i Formel 1.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>